Sådan øger du værdien af dit hjem med lidt renovering

0

Der er mange af os, der står overfor at skulle sælge vores hjem. Og når det er tilfældet, vil de fleste gerne gøre lidt ekstra for på den måde at opleve, at hjemmet stiger i værdi.

Og heldigvis er det også ofte muligt via nogle få ændringer, der kan gøre dit hjem langt mere attraktivt, således der også er større sandsynlighed for, at det vil blive solgt på dine præmisser –uden at du skal gå alt for meget kompromis blandt andet med prisen.

Sørg for et godt første indtryk

For det første bør du tage et kig på dit hjem udefra. Det er her, hvor folk får det første indtryk af dit hus, og vi ved alle, hvor meget det første indtryk, det tæller, hvorfor det selvfølgelig skal være positivt.

Frisk derfor din facade op. Det kan være, at den trænger til en ny klat maling, måske skal du have skiftet vinduer, eller hvad med at rydde op i dine bede og rense dine fliser? Der kan være mange små ting, der kan synes ubetydelige, men som i virkeligheden kan gøre en meget stor forskel.

Og det eneste, du skal gøre, er bare at trække i din arbejdshandsker.

Frisk gulve og vægge op

Når man kommer ind i dit hjem, skal det også synes frisk og velholdt. Frisk derfor gerne dine vægge op med en ny klat maling. Og her er det ikke nødvendigt med en ny farve, men måske blot den samme farve, som tidligere så du får dækket slitage og affarvning fra for eksempel sol.

Gør også gerne lidt ved dine trægulve. De kan nemlig hurtigt komme til at se triste og kedelige ud, og det er noget, du kan komme til livs med en ny slibning og oliering. Straks vil det se ud, som var de helt nye.

Det handler om et godt indeklima

Er der et fugtigt klima i dit hjem, så bør du også bekæmpe det. Det skaber nemlig et ukomfortabelt miljø, som det ikke er rart at opholde sig i. Det er for eksempel ofte noget, der gør sig gældende i kælderen, hvorfor du måske spørger dig selv; fugt i kælderen hvad gør jeg?

Heldigvis kan meget klares med små ændringer. Det være sig for eksempel at skrue lidt mere op for varmen, hvis det er muligt, at lufte grundigt ud i ny og næ og at aftørre de fugtige områder og senere desinficere dem for på den måde at slippe for de mange bakterier, der kan følge med fugten.

Det er nemlig dem, der senere kan udvikle sig til skimmelsvamp. Læs mere her om bekæmpelse af fugt og skimmelsvamp.

Skab inspiration med din indretning

Sidst men ikke mindst skal du rydde op. Folk vil gerne se et rent og ryddeligt hjem, og de vil også gerne kunne se dem selv bo der. Derfor skal der være nogle velvalgte møbler og brugsgenstande, der skaber inspiration til indretning og en hyggelig atmosfære, men fjern gerne meget personlige genstande som for eksempel familiebilleder, så det ikke føles som om, at en potentiel køber træder ind over en privatsfære.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *