≡ Menu

Det bør du vide om søjleboremaskiner

Når du skal vælge søjleboremaskine, bør du især være opmærksom på, om søjleboremaskinen er remtrukket eller geardrevet og hvorvidt hastigheden er variabel. Du bør også overveje, om du har brug for en bord- eller gulvmodel, din borekapacitet og hvorvidt der er brug for at kunne udføre fræseopgaver. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du vælger den rigtige søjleboremaskine.

Skrevet af Laust Kehlet fra PriceShare.dk

Søjleboremaskiner kaldes også for værkstedsboremaskiner af den simple grund, at de normalt ikke er til at tage med ud af værkstedet. For en gammeldags søjleboremaskine var en maskine, der stod fastmonteret på gulvet. Samtidig var den en del af det remtrukne drivsystem, der tit var opbygget i værksteder i gamle dage, før det blev almindeligt med elektriske maskiner.

Remtræk eller gear?

I dag har alle søjleboremaskiner deres egen elmotor, der drejer boret rundt ved hjælp af enten en drivrem eller et geardrevet system med tandhjul. Her er den geardrevne version væsentlig stærkere og mere holdbar.

For er remmen på den remdrevne søjleboremaskine ikke udstyret med takker på indersiden, vil remmen blot begynde at fedte rundt, hvis der opstår for stor modstand mellem boret og det objekt, der bores i. Her giver tandhjulene og gearingen en bedre og mere stabil kraftoverføring.

Skal du ikke løse store boreopgaver i hårde materialer og med store bortykkelser, kan der godt spares lidt på budgettet, ved at købe den remdrevne version. Den er oftest billigere end den geardrevne.

Variabel eller konstant hastighed

En anden fordyrende parameter er hastigheden. Her er en søjleboremaskine med konstant hastighed billigst, mens en søjleboremaskine med variabel hastighed giver mulighed for give en pænere boring i både blødere og hårdere materialer.

Så alt efter hvor forskellige og specielle materialer, du ønsker at bore i, bør du overveje, om du skal have en søjleboremaskine med variabel eller konstant hastighed.

Bord- eller gulvmodel

En tredje parameter handler om, hvor store genstande du skal kunne bore i. Her er kapaciteten oftest væsentlig større, hvis du vælger en gulvmodel, frem for de bordmodeller, der kan monteres på filebænken eller et arbejdsbord.

Ved at vælge gulvmodellen får du nemlig en meget større spindelvandring. Den fortæller noget om, hvor store en boredybde – altså hvor meget borepatronen kan flytte sig op og ned i lodret plan – søjleboremaskinen har og dermed hvor store objekter du kan bore igennem.

Her vil boredybden oftest være væsentlig mindre på en bordmodel, mens boredybden på gulvmodellen oftest er næsten lige så lang som søjlen fra gulvet og op til under motoren på søjleboremaskinen. Her kan problemet være, at få et bor som er langt nok.

Borekapacitet

Borekapaciteten fortæller noget om, hvor store bor og hvor store emner, søjleboremaskinen kan håndtere. Her vil en større borekapacitet oftest også betyde en dyrere maskine.

En anden funktion du kun finder på dyrere søjleboremaskiner, er muligheden for automatisk tilspænding. Det sikrer, at boret altid sidder fast – også selv om modstanden i det emne du borer i, er meget stor.

Skal du kunne løse fræseopgaver med søjleboremaskinen?

De dyrere søjleboremaskiner fås også med mulighed for at løse fræseopgaver. Så har du tit brug for dette, f.eks. til lister og gelændere, er det en god ting at tage med i overvejelserne, når du skal købe søjleboremaskine.

Hvis du ønsker at finde ud af mere om søjleboremaskiner, så læs videre hos Hus og Haveliv.

{ 0 comments… add one }

Leave a Comment